The Wrathful Duck - Abstinens X Stauning Whisky
kr 295.00
Only left in stock
The Wrathful Duck - Abstinens X Stauning Whisky
kr 295.00
Only left in stock
70cl - ABV: 18,6%
Kaffelikør som du aldrig har fået den før. En dansk produceret kaffelikør med de bedste råvarer, der findes. En rye whisky fra Stauning Whisky, frugtig kaffe fra La Cabra og fortryllende chokolade fra Friis-Holm Chokolade. Bedre bliver det ikke.
Kaffelikør – Kaffespiritus – Kaffestimulant? Kært barn har mange navne. Ét er dog sikkert; det smager hamrende godt.
The Wrathful Duck er baseret på en unik Research Series-whisky fra Stauning, som bidrager med noter af mørke bær, ristede nødder og modne frugter. Dette forstærkes af frugtige noter fra kaffen og ligeledes lyse og let syrlige noter fra chokoladen.
The Wrathful Duck er resultatet af et unikt samarbejde mellem Abstinens og Stauning Whisky.

Nyd The Wrathful Duck straight eller over et par isterninger
Det lyder måske mærkeligt at drikke en kaffelikør rent, men du vil blive overrasket! The Wrathful Duck smager ikke, som noget andet du har smagt før.
Den kan ligeledes serveres med tonic eller danskvand. Hæld 4-6 cl Wrathful Duck i et glas fyldt med is og top op. Pynt af med en frisk strimmel appelsinskal.
Om samarbejdet
Abstinens er navnet bag den århusianske cocktailvirksomhed der konstant arbejder for at skabe en bedre cocktail oplevelse. I samarbejde med Stauning Whisky, har de skabt en enestående kaffelikør med nogle af de bedste danske producenter.
Kaffe, whisky, chokolade... Dette er basis ingredienserne i The Wrathful Duck.

Udover whiskyen fra Stauning, kommer kaffen fra La Cabra Coffee, som er en moderne kaffevirksomhed, der blev etableret i Aarhus i 2012.
La Cabra startede I en lille butik langt fra centrum med et dedikeret team målrettet mod at tilbyde noget nyt og spændende til Aarhus. Hurtigt blev dedikationen til at udbyde forrygende kaffeoplevelse til en besættelse – med en hurtigt voksende industri, som langsomt spænder over hele kloden.
Nysgerrige omkring hvad der lå længere nede i kaffekæden, kastede La Cabra sig ud i at opsøge og riste deres egen kaffe på deres egen måde i 2013. En del af fordelen ved at vokse i en lille by er den relative mangel på ekstern påvirkning, hvilket tillod dem at opbygge en ærlig og ny tilgang til kaffe. Denne ærlighed og dedikation ledte til et godt omdømme i Aarhus, hvor et passioneret team nu driver 2 kaffebarer, et bageri og et kafferisteri.
Deres omdømme har siden spredt sig til det meste af Danmark samt omkring 40 andre lande, og La Cabra er nu blevet til et anerkendt og efterspurgt risteri fra Danmark.

Friis-Holm Chokolade er bygget på idéen om at skabe verdens bedste chokolade – både hvad angår smag, men også hvad der er bedst for kloden. Friis-Holm Chokolade er baseret på en positiv kobling mellem kvalitet og etik. Målet er en outstanding kulinarisk kvalitet, men vejen til målet går gennem en række mennesker, som er involveret i processen.
Siden 2003 har Mikkel Friis-Holm arbejdet i tæt relation til kakaobønder og set en klar proportionel forbindelse mellem produktionsforhold og kvaliteten af kakaobønnerne. Derfor modtager Friis-Holm Chokolade blandt andet noget af verdens bedste kakao fra kakaobønder og partnere fra Nicaragua. Dette har blandt andet været med til at sikre Mikkel Friis-Holm international anerkendelse, hvor han i 7 år i træk har vundet en eller flere priser ved Verdensmesterskaberne i Chokolade hvert år.
Friis-Holm Chokolade leverer sin chokolade til anerkendte restauranter som Henne Kirkeby Kro, Relæ, Alchemist, Jordnær, Allouette, Dragsholm slot og Noma.

Abstinens er en århusiansk cocktailvirksomhed fra 2019 med en grundfilosofi om at løfte cocktailoplevelsen til nye højder. Foruden af lave skræddersyede cocktailarrangementer til virksomheder og private har de igennem ihærdigt arbejde været med til at promovere dansk spiritus og danske producenter. Dette har blandt andet skabt et unikt samarbejde med Stauning Whisky, hvor vi i fællesskab laver spændende projekter.
The Wrathful Duck er det første produkt i støbeskeen i vores samarbejdsprojekt "Abstinens X Stauning Whisky".
Formålet med samarbejdet er at introducere Staunings formidable whiskyer i andre formater. Man vil ikke være i tvivl om, at vores produkter indeholder whisky, men vi vil eksperimentere med andre smage og nuancer. Første produkt i vores serie er en whiskybaseret kaffespiritus, som vi kalder for "The Wrathful Duck". Vi har anvendt nogle af de bedste råvarer, som vi kunne få fingre i, og det vil ligeledes gøre sig gældende for fremtidige produkter.
I næsen får man en tydelig snert af whisky med komplekse fadnoter. Ligeledes masser af mørke bær, vanilje og intens kaffe.
I munden en overvældende smag af fløjsblød kaffe samt syrlighed og blomster fra chokoladen. Det hele balanceres af whiskyen, som med et tydeligt fadpræg, nuancer af ristede nødder og mørke frugter giver en formidabel og lang finish.